Opdræt

Det at opdrætte hunde er en herlig, men til tider også vanskelig opgave.
Man tager 2 individer og håber på det bedste, nej - selvfølgelig ikke, men man kan ikke komme uden om at parre 2 hunde også indebærer en risiko for at det ikke bliver som forventet.
Mine bevæggrunde for at opdrætte hunde kan koges ned til "kærlighed og respekt for racen". Det er altid med stor forventning der ses frem til et nyt kuld hvalpe, valgte man nu det rigtige og opgaven der nu venter forude er ret stor, der skal bruges meget tid på et hvalpekuld.
Den store belønning kommer, når hvalpens nye ejere ringer og fortæller at de har verdens dejligste hund (sammen med resten af verdens hundeejere), så har man da gjort noget rigtigt.

Jeg har siden 1994 rejst en del i Europa - netop for at se så mange Glen, deres aner og afkom som muligt. Herved har jeg opnået et større kendskab til de forskellige typer, blodlinjer m.v. og ikke mindst fået en snak med mange ejere/opdrættere af racen. Dette sociale netværk er meget vigtigt når man har med så lille en race (population) at gøre. Nyt blod er en nødvendighed.
For mange af os "Glen-entusiaster" er det udelukkende en hobby (både seriøs og dyr), men stadigvæk det vi bruger vores fritid på og de fleste af os har 2-4 hunde, der indgår i familiens dagligdag.

Bertha sammen med sine forældre i Milano

'Glen Stars
Mowgli the Man'
også kaldet
Allan.

'Abgigail-An'
også kaldet
Abby.

Det har altid ligget mig meget på sinde at avlshunde skal være sunde på krop og sjæl. Deres oprindelig egenskaber bør være intakte, dog med "slebne kanter" og de skal være en fornøjelse at have ved ens side.

Da jeg har beskæftiget mig med hundeadfærd gennem mange år, lært at læse en hunds signaler, oplevet mange forskellige opfattelser af hvordan en hund skal  opdrages, selv gjort mange fejl og stadig gør (det kan man kun lære af) har jeg draget mine egne konklusioner for hvad der dur på en Glen.
Denne mangeårig erfaring med terrier medfører at det er mig der udvælger hvalpen så dens temperament passer til dens nye ejer samtidig med at ejeren får en masse nyttige råd om hvordan netop denne hvalp skal aktiveres.
For at dette forhold skal blive så godt som muligt er det nødvendigt at alle parter er ærlige overfor hinanden. Som opdrætter skal jeg fortælle hvilke egenskaber hvalpen besidder, og hvor meget samt med hvilke lege/aktiviteter man bør træne og opdrage sin hvalp. Til gengæld forventes det af dig at du tager en ærlig stilling til dit valg af netop en Glen, og nøje medtager dine forventninger/ønsker til en ny hund i dine overvejelser. Er du nu også villig til at afsætte/bruge den tid der skal til, for at få en livsglad og trofast følgesvend ?.

Irish Glen of Imaal er kendt som en robust og sygdomsfri hund. Vi er dog opmærksomme på én arvelig sygdom. PRA/CRD3 er konstateret på racen, og det første tilfælde er også dukket op i Danmark, dog på en irsk import. PRA/CRD3 er en øjensygdom, hvor hunden bliver blind med tiden. I dag kan man kun teste for PRA hvis hunden har PRA i udbrud, men man kan ikke teste om den bærer sygdoms-genet. Derfor hviler der et stort ansvar på opdrætteren, som virkelig skal kende avlshundens blodlinjer. Herhjemme tester de fleste opdrættere avlshundene inden de bliver brugt og testen må ikke være ældre end et år. Jeg mener det også er vigtigt at teste vores ældre hunde, idet denne type PRA er kendt for at udvikle sig i en sen alder. Der er indsamlet blodprøver verden over og forhåbentlig finder man snart genet så vi kan DNA-teste.