|
Startside
Sidste Nyt
Om Glen
Mine Glen
Avl
Hvalpe
Aktivering
Sjove fotos og historier
Links
Kontakt mig
| |
|
Om
Glen |
|
Racens
oprindelse/historie:
Ligesom dens landsmænd, Irsk Terrier,
Kerry Blue Terrier og Soft Coated Wheaten, har de alle været af irsk
oprindelse i århundreder. Den første gang racen bliver omtalt er i
George Tubervilles bog "The Noble Art of Venerie and Hunting" udkommet i
år 1575. Glen of Imaal Terrier opstår i Region Wicklow i den smukke Glen
of Imaal dal, syd for Dublin. Dens indbyggere var tvunget til et barsk
liv, hvor jorden var næsten ufrugtbar og som konsekvens deraf, havde de
brug for en meget hårdfør hund. |
 |
| I generationer
har de holdt denne type terrier og gradvist fremavlet de karakteristika,
de ønskede af en brugshund. Glen of Imaal Terrier blev brugt til at
holde området rent for skadedyr, herunder grævling, ræv, rotter m.v. Den
skulle også passe på dyreholdet og såmænd gå i trædemølle; en
arbejdsterrier med stort mod, udholdenhed og uden frygt. |
I 1934 blev
der startet en Glen of Imaal Terrier Club og senere det år blev det
første championshow afholdt. Året efter blev Glen of Imaal klassificeret
og i 1936 anerkendt af den Irske Kennel Klub. Dengang skulle den have et
brugs-certifikat for at opnå Champion-titlen. Der fandtes 3 type prøver:
Èn på grævling, hvor byttes skulle findes inden 7 min., herefter arbejde
med at få grævlingen ud af graven indenfor 6 min. (hvis den gøede blev
den diskvalificeret. Den anden prøve var på mark, hvor evnen til at
opspore og forfølge en hare blev bedømt og den tredie var en vandprøve,
hvor rotter skulle opspores og dræbes. Denne brugs- prøve stoppede i
1966, derfor bruges den sjældent i dag til jagt.
I 1985 kom den første Glen of Imaal til Danmark, Glenheights Teaser og
det var starten til racens herkomst i Danmark. Nu er racen blevet en
irsk nationalhund , som bærer betegnelsen Irish Glen of Imaal Terrier,
men i daglig tale er dette forkortet til "GLEN". Den findes i både
brindlet og hvedefarvet. |
 |
I dag har vi ca. 200 Glen og de lever ganske godt op til racens
oprindelse. Hvor meget de egentlig har ændret siden oprindelsesårene er
altid et spørgsmål til diskussion. Udseendemæssigt bliver racen bedømt i
forhold til FCI Standard Nr. 302 på diverse udstillinger og skuer (dette
er udelukkende på eksteriør).
Brugsmæssigt er der ganske få jægere som bruger den til jagt, primært
som apporterende hund, men en masse ejere aktiverer den vha. agility,
lydighed m.v.
I år 2002 blev der udarbejdet en raceprofil og hermed er der åbnet
mulighed for at få sin hund unghunde-mentaltestet, for at resultatet
skal indgå i statestikkerne skal hunden være mellem 18 og 24 måneder. |
| En Glen elsker
livet: |
Hvordan man udfra et 'glimt i øjet'
kan opfatte en Glen;
Irish Glen of Imaal Terrier er store
vidunderlige slugehalse !
De er også dovne, til tider irriterende væsner. De vil altid gå tur og
vise muskler -
hvis de altså 'gider bevæge' sig op af sofaen !.
De er venlige, kværulerende,
argumenterende og mere elskelige end ord kan beskrive. De vil tilbede
dig, de vil apportere, jage, gå spor, lydighed og agility, kort sagt
adlyde dig - indtil der sker noget sjovere !.
De tænker for dem selv og ret ofte er
deres tanker absolut ikke i samme retning som dine. De vil more dig, få
dig til at føle dig godt tilpas, de vil følges med dig - som om de
aldrig har gjort andet.
En Glen er alt hvad man kan ønske sig
af en hund - og til tider en del, man ikke kan !. De er robuste og
udadvendte, pakket ind i en masse hår med en indbygget evne til at
matche dig til deres standard.
De elsker alt ved livet, også at se nedtrykte ud - deres evner til
skuespil er lige til en Oscar !.
|
Hvad kræves der af dig:
Lydighed/Hvalpemotivation:
En Glen vil gerne gå til lydighed, som alle andre terrierracer. Den
kan have halm i ørerne og er ikke ekstremt hurtig til at adlyde
kommandoer, men den gør det.
Det bedste du kan gøre for din Glen er at starte med hvalpemotivation,
faktisk er det et krav, den vil elske det sociale aspekt og også ind-
ordne sig under øvelserne.
Det værste du kan gøre er at tvinge den.
Den glemmer aldrig, så find et sted hvor der trænes på hundens præmisser
og ikke andres.
Hvis du går i konkurrencetanker - så glem det, indrømmet, den vil tænke
sig lidt for længe om. |
 |
Agility:
En Glen kan godt lide udfordringer og vil mægtig gerne prøve
alle forhindringer. Når den så har fundet ud af hvad det hele går ud på,
vil den tage turen i rask tempo en gang til, måske to gange, men forvent
ikke den gider tredje gang - pausen er tiltrængt, mener den. De fleste
Glen elsker dog denne herlige udfordring som agility er, og det er en
pragtfuld fornøjelse for begge parter.
En historie fra England: "Han var en god konkurrencehund, indtil den dag
publikum klappede, da han var på toppen af forhindringen. Nu forventer
han jublen hver gang og det koster for meget tid".
Jagt-Apportering-Spor:
En Glen har for det meste en masse jagtinstinkter i sig. Den
bliver ikke brugt til grav mere, men enkelte jægere har med tilfredshed
konstateret, at den skam arbejder udmærket. Som sporhund arbejder den
fortrinligt - jeg dyrker selv sporarbejde med mine hunde, også schweiss
(træning på blodspor) og de elsker det.
Når du går tur i skoven og på mark, vil den altid være opmærksom på
dyrefært, så ned med næsen og afsted.
Modsat andre terrier racer arbejder en Glen lydløst og den er eminent
til at fange skadedyr.
|
|
 |
Generelt:
En Glen er ikke svær at opdrage. Som med andre terrier skal man være
konsekvent i sin opdragelse, og den vil meget hurtigt fange dine
beskeder, men den vil også prøve at snøre dig. En fast, men kærlig
omgangstone er den bedste måde. Jeg belønner altid den rette adfærd med
mange godbidder (dem der er indlysende for dig er sjældent indlysende
for en hvalp), uønsket adfærd ignorer jeg, vender ryggen til og går væk.
Lysten til at behage flokken skal så overtage, hvalpen stopper og skal
lige se hvad du nu foretager dig, hermed har du stoppet en uønsket
adfærd uden konflikt, du kan læse mere om "opdragelse" under aktivering.
Det er meget simpelt - men kan være svært at efterkomme !
Den glemmer aldrig et tillidssvigt - at være en respekteret flokfører er
ikke noget du får forærende, det er noget du gør dig fortjent til.
Den er meget glad for børn og opsøger dem gerne. Naturligvis har Glen
også sine grænser, men hvis den bliver introduceret for børn i
prægningsfasen og bliver behandlet ordentligt er der ingen problemer. Dette
gælder også for øvrige medlemmer af husstanden (katte,høns m.v.)
Pelsen er ru på overline (ryg) og blød i hoved og på ben, derfor skal
den kartes og redes igennem en gang om ugen, så den bløde pels ikke
filtrer og man holder underulden nede.
En Glen skal trimmes hver 4. måned for at holde den i en god pels. |
|
Kennel Titerris